Du har haft en virksomhed som kunde før, eller identificeret den som en interessant potentiel kunde. Men hvornår er det rigtige tidspunkt at tage kontakt?

Måske har virksomheden netop anskaffet nye køretøjer. Eller måske er der sket andre ændringer i flåden, som giver anledning til at se på de nuværende leasing- eller forsikringsaftaler.

Med Bilstatistiks fokuslister kan du samle de virksomheder, der er interessante for din forretning, og få besked, når der sker relevante ændringer i deres køretøjsflåde.

Hold øje med de virksomheder, der er interessante for dig

Når virksomhederne først er på din fokusliste, behøver du ikke selv slå dem op igen og igen for at se, om noget har ændret sig. Bilstatistik kan holde øje og gøre dig opmærksom på udviklingen.

Så får du en konkret anledning til at se nærmere på virksomheden – og vurdere, om det er tid til at tage kontakt.

Se, hvad der sker i flåden

Er flåden ved at vokse? Er virksomheden begyndt at skifte til andre mærker eller modeller? Hvordan er leasing- og forsikringsaftalerne fordelt? Og hvordan har køretøjsflåden udviklet sig over tid?

For hver virksomhed samler Bilstatistik oplysningerne i en virksomhedsrapport, hvor du blandt andet kan få overblik over:

- flådens størrelse og udvikling

- fordelingen af leasing- og forsikringsaftaler

- mærker og modeller i flåden

- relevante kontaktpersoner.

Det giver dig mulighed for at gå fra en notifikation om, at noget er sket, til et langt bedre billede af, hvad der faktisk foregår hos virksomheden.

På den måde kommer du så godt forberedt som muligt, når du rækker ud.

Fra ændring til salgsmulighed

En ændring i virksomhedens flåde er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er på udkig efter en ny leasing- eller forsikringsaftale. Men den kan være et godt signal om, at det er værd at se nærmere på virksomheden.

Når der sker noget relevant, har du både anledningen til at reagere, oplysningerne om virksomhedens flåde og de relevante kontaktpersoner samlet samme sted.

Det gør det lettere at prioritere de virksomheder, hvor der er noget aktuelt at tage fat i – og tage dialogen på et bedre oplyst grundlag.

Vil du arbejde mere systematisk med tidligere og potentielle kunder? Opret en fokusliste med de virksomheder, du gerne vil følge.